Med jordvarme får du sikkerhed for varme og varmt vand året rundt. Samtidig kan du glæde dig over, at du sparer en masse penge på varmeregningen. Men ikke nok med det: du slipper også for vedligeholdelse og pasning. Samtidig sparer du miljøet for en betydelig CO2 udledning. Herunder kan du se nogle af de områder du bør være opmærksom på, før du beslutter dig.
![]() |
Virkningsgrad Virkningsgraden er et udtryk for hvor meget energi, anlægget producerer i forhold til den energi, det tilføres. Hvis en varmepumpe fx har en virkningsgrad på 3 (COP 3 = Cofficient Of Performance), betyder det, at den producerer 3 gange mere energi, end den tilføres. Hver gang du betaler for 1 kWh får du altså 3 igen. Når du sammenligner forskellige anlæg, er det vigtigt, at du vurderer effektiviteten ud fra årsvirkningsgraden, hvor både sommer og vinter er med i beregningerne. Nogle producenter opgiver virkningsgraden ved en driftstilstand, der svarer til en forårsdag i april, men det er virkningsgraden beregnet over hele året, der er den reelle metode. |
|
![]() |
Varmt vand
Dit jordvarmeanlæg skaffer dig også varmt brugsvand. Faktisk går ca. 20 procent af en varmepumpes energiforbrug typisk til opvarmning af vand. |
|
![]() |
Valg af installatør Det er selvfølgelig vigtigt, at du får et anlæg, der er projekteret ud fra netop de forhold, der gør sig gældende i og omkring dit hus. Derfor er det klogt at starte med at kontakte en Danfoss installatør, som har gennemgået en specialuddannelse inden for jordvarme og varmepumper. |